lørdag den 19. marts 2016

Hvid Hestehov


Hvid Hestehov (Petasites alba) hører til kurvblomstfamilien og findes mest i Østjylland og enkelte steder på Øerne, i øvrigt sjælden i DK. Vokser på fugtig, næringsrig lerbund, her en grøftekant i Løgumkloster.
Det danske slægtsnavn Hestehov hentyder til bladenes form (som Følfod). Det latinske Petasites kommer af petasos, som betyder "bredskygget hat" og hentyder til Rød Hestehovs meget store blade. Hvid H.'s blade bliver kun 15-30 cm brede. Alba betyder "hvid".



Løgumkloster 19mar16

Løgumkloster 19mar16

Desmerurt

Desmerurt (Adoxa moschatellina) er eneste medlem af Desmerurtfamilien og er almindelig i Østdanmark. Vokser i skygge på fugtig og næringsrig muld i skove.
Det danske navn kommer af, at planten udsender en svag duft af moskus (som tidligere hed desmer), især når den visner.
Det latinske navn er sjovere: Linne havde besvær med planten fordi den har både 8-hannede og 10-hannede blomster i samme blomsterstand - så den lod sig dårligt klemme ind i hans system (planten har en blomsterstand med 5 blomster, 4 sidestillede og 1 endestillet - Linne mente, at den endestillede måtte være den vigtigste, og da denne har 8 støvdragere, blev planten puttet i de 8-hannedes klasse). Men det var jo noget rod, og det gav Linne's modstandere lejlighed til at kritisere ham, men han gav igen ved at give planten slægtsnavnet Adoxa, der betyder "ubetydelig" - planten er jo også ganske klejn. Artsnavnet hentyder til moskusduften.


Draved Skov 19mar16

Hylster-Guldstjerne



Draved Skov 19mar16

Alm. Milturt



Draved Skov 19mar16

Skavgræs



Draved Skov 19mar16

tirsdag den 8. marts 2016

Lav Ranunkel

Kan forveksles med Knold-Ranunkel, men denne er mere opret og vokser på mere tørre steder som overdrev. Lav R. har desuden stilket endesmåblad, hvor Knold-R. har siddende.

03mar16 Varde Sommerland
25mar16 Varde Sommerland