lørdag den 19. marts 2016

Desmerurt

Desmerurt (Adoxa moschatellina) er eneste medlem af Desmerurtfamilien og er almindelig i Østdanmark. Vokser i skygge på fugtig og næringsrig muld i skove.
Det danske navn kommer af, at planten udsender en svag duft af moskus (som tidligere hed desmer), især når den visner.
Det latinske navn er sjovere: Linne havde besvær med planten fordi den har både 8-hannede og 10-hannede blomster i samme blomsterstand - så den lod sig dårligt klemme ind i hans system (planten har en blomsterstand med 5 blomster, 4 sidestillede og 1 endestillet - Linne mente, at den endestillede måtte være den vigtigste, og da denne har 8 støvdragere, blev planten puttet i de 8-hannedes klasse). Men det var jo noget rod, og det gav Linne's modstandere lejlighed til at kritisere ham, men han gav igen ved at give planten slægtsnavnet Adoxa, der betyder "ubetydelig" - planten er jo også ganske klejn. Artsnavnet hentyder til moskusduften.


Draved Skov 19mar16