Tornblad

Tornblad, Ulex europaeus, slægten Tornblad, Ærteblomstfamilien.

21dec17 Marbæk

Havtorn

Hippophaë rhamnoides, slægten Havtorn, Sølvbladfamilien.

28sep17 Hukket

Havtorn eller bare "Torn" har længe været en overset plante i Danmark men i de senere år har flere og flere fået øjnene op for plantens anvendelsesmuligheder.

På afstand er der ikke rigtig noget, der fanger opmærksomheden - bladene er matgrønne på oversiden, og der er ikke farvestrålende blomster til at gøre reklame. Kun om efteråret gør planten mere ud af sit udseende, da der kommer mængder af orangegule bær, som vel også er det mest kendte ved den. Bærrene er i den grad anvendelige i køkkenet, hvor man kan bruge dem på mange måder både i desserter og hovedretter. Havtorn kaldes også "Nordens Citron", og man er ikke i tvivl om hvorfor, hvis man bider i et modent bær hen i september/oktober (i virkeligheden er det ikke et bær, men en nød som er omgivet af opsvulmet blomsterbund - men det er nemmere at kalde det et bær).

Torn indeholder mange gode sager: bladene er op til 25% protein og kan bruges til dyrefoder og til te. Frøet indeholder umættede fedtsyrer, og frugtkødet er rigt på vitamin B, C, E og K. Det ved droslerne godt, så når de trækker i oktober, mæsker de sig i Havtorn, før deres lange rejse går videre.

På latin hedder planten Hippophaë rhamnoides. Det andet led kommer af græsk rhamnos, der betyder "tornet busk" og endelsen -oides, der betyder "lignende", altså lignende en tornet busk. Det er jo nemt nok at forstå - det første led er mere interessant: "Danmarks vilde planter" forklarer sådan her:
"Slægtsnavnet Hippophaë kommer af et gammelt græsk navn, (hippophaés) på en tornet Vortemælk-art. Det afledes af hippos = "hest" og phéos, der betegnede en anden tornet halvbusk (en art Kvæsurt, Poterium spinosum, hjemmehørende i de østlige Middelhavslande)".
Udover at det er en noget tåget forklaring er den også ganske kedsommelig. Anderledes sjæl er der i Kim Gravenhorst's udlægning af sagen: Hippo betyder hest, det ligger fast, men phaos betyder "at skinne", så slægtsnavnet kommer til at betyde "skinnende heste". Baggrunden for dette skal findes 300 år før vor tidsregning, nemlig hos Alexander den Store, der som bekendt stod i spidsen for adskillige drabelige felttog. Under et af disse felttog lagde de trætte soldater mærke til, at deres heste var vilde med at æde nogle specielle orange bær og efterfølgende blev sundere at se på. Soldaterne lærte af dyrene og spiste en masse af bærrene, hvorefter de fik nye kræfter og tævede fjenden. Nu kan det jo godt være en skrøne, men historien er da meget god, og noget mere livagtig end den første. Og man kunne jo godt forestille sig, at de stakkels soldater var i vitaminunderskud og ved at spise de orange bær fik dækket behovet.

Pilblad

Sagittaria sagittifolia, slægten Pilblad, Skebladfamilien. 

02sep17 Filsø Avlsgård

Ret sjælden plante i Danmark. Vokser i lavt vand, gerne i åer og kanaler - her ved Filsø står den langs den vestlige bred, hvor den gamle afvandingskanal løber.

Det danske artsnavn er selvfølgeligt - ligeså det latinske, som kommer af sagitta, som betyder "pil" og "folia" (= "blad"). Det hører også til historien, at bladene har 3 former alt efter hvor langt planten er i sin udvikling: først dannes nogle lange, tynde undervandsblade, som udvikler sig til ovale svømmeblade i vandets overflade. Til sidst dannes de pilformede luftblade på meget lange stilke. På dybt vand kan planten blive under overfladen hele sæsonen.

Pilblad danner knolde (flerfoldsfrugter) på størrelse med valnødder, der overvintrer i dyndet. De er stivelsesholdige og kan spises.

Liden Ulvefod

Lycopodiella inundata, slægten Ulvefod (Lycopodiella), Ulvefodfamilien.

17aug17 Oksbøl Øvelsesterræn

Af græsk lycos = "ulv" og pus = "fod" eller "klo". Dansk navn en oversættelse af tysk "Wolfsklauen". "Inundata" betyder "voksende på steder, hvor vandet går over". Findes i fugtige hedelavninger.

Angelik

Angelica sylvestris, slægten Angelik/Kvan, Skærmplantefamilien.

14aug17 Varde Sommerland

14aug17 Varde Sommerland

Skov-Kogleaks

Scirpus sylvaticus, slægten Kogleaks (Scirpus), Halvgræsfamilien

05aug17 Assenbæk

Det danske slægtsnavn går på aksene, der ligner små grankogler. Scirpus er et gammelt latinsk navn for en sivplante.
Skarpt trekantet stængel. Fugtig frodig bund. Mest almindelig i Øst-Danmark.

Høj Sødgræs

Glyceria maxima, slægten Sødgræs, Græsfamilien

05aug17 Assenbæk

Vandrøllike

Hottonia palustris, slægten Vandrøllike, Kodriverfamilien.

05aug17 Assenbæk

Flydende Kogleaks

Isolepis fluitans, slægten Kogleaks (Isolepis), Halvgræsfamilien.

05aug17 Letbæk

05aug17 Letbæk

Kambregne

Blechnum spicant, slægten Kambregne, i DK eneste art i Kambregnefamilien.

05aug17 Letbæk

Kær-Ranunkel

Ranunculus flammula, slægten Ranunkel, Ranunkelfamilien.

05aug17 Letbæk

Blåbær

Vaccinium myrtillus, slægten Bølle, Lyngfamilien.

05aug17 Assenbæk

05aug17 Assenbæk

05aug17 Assenbæk

Småbladet Milturt

Chrysosplenium oppositifolia, slægten Milturt, Stenbrækfamilien.

05aug17 Assenbæk

05aug17 Assenbæk

Mose-Bunke

Deschampsia cespitosa, slægten Bunke, Græsfamilien.

05aug17 Assenbæk

05aug17 Assenbæk

Glat Ærenpris

Veronica serpyllifolia, slægten Ærenpris, Maskeblomstfamilien.

05aug17 Assenbæk

Næsten helrandede blade.

Lyng-Snerre

Galium saxatile, slægten Snerre, Krapfamilien.

05aug17 Assenbæk

17maj18 Filsø

Skov-Padderok

Equisetum sylvaticum, slægten Padderok, Padderokfamilien.

05aug17 Assenbæk

05aug17 Assenbæk

Dynd-Padderok

Equisetum fluviatile, slægten Padderok, Padderokfamilien.

05aug17 Assenbæk

Har den største hulhed i stænglen blandt padderokkerne. Væggen er papirtynd. For at få ilt ned til de dele, der ligger under vand og slam.

Kær-Galtetand

Stachys palustris, Læbeblomstfamilien

17jun17 Varde Å

Kær-Padderok

Equisetum palustre, Padderokfamilien.

17jun17 Karlsgårde

17jun17 Karlsgårde

Foder-Kulsukker

Symphytum x uplandicum, Rubladfamilien.

11jun17 Varde Å

11jun17 Varde Å

Gul Iris

Gul Iris, Iris pseudacorus, slægten Iris, Irisfamilien.

11jun17 Varde Å

Majblomst

Majblomst, Maianthemum bifolium, slægten Majblomst, Konvalfamilien.

11jun17 Isbjerg

Hunde-Viol

Viola canina, Violfamilien

Hvid spore, spidse bægerblade og smalt hjerteformede blade. Tør bund.

21maj17 Hennemølleå

Liden Fugleklo

Ornithopus perpusillius, Ærteblomstfamilien.

I vejkant, tørt. Bælgene kommer til at ligne en undulat-fod.

11maj17 Kærgård Klitplantage

Hejrenæb

Erodium cicutarium, Storkenæbfamilien.

Når den som her vokser på sandet jord, bliver den ikke mere end 5-6 cm høj. Blomsten er zygomorf, dvs. at der kun findes én symmetrilinje - der er 2 store og 3 mindre kronblade.

04maj17 Vejers Klitplantage

Almindelig Gåsemad

Arabidopsis thaliana, Korsblomstfamilien.

Ukrudt i haven.

Læge-Kokleare

Korsblomstfamilien.
Ved vandet mellem store sten i Rendbjerg. Øvre stængelblade siddende, de nedre langstilkede (hos Dansk Kokleare er alle stængelblade stilkede). Blomster i halvskærm, skulper kuglerunde og i klaser.
Slægtsnavnet Kokleare hentyder til bladene, der i form ligner en lille ske til at grave vinbjergsnegle (Cochlea) ud af huset. Artsnavnet officinalis betyder, at planten er brugt som lægeplante, da den har et stort indhold af C-vitamin. Er tidligere omtalt som "skørbugsurt".

Rendbjerg 09apr17

Havtorn på Hukket

Også Havtorn er begyndt at røre på sig. Den er særbo, dvs. han- og hunplanter på forskellige planter. Ser ikke ud af meget lige nu, men det kommer....

Øst for fyret

Hanplante

Hunplante

Hassel

Så er det forår - Hassels hunblomster er kommet frem. De røde frynser er støvfanget, der lige akkurat rager ud af knoppen. Hassel er enbo, dvs. at samme plante har både han- og hunblomster. Det giver

Varde 01mar17

en udfordring i form af at undgå selvbestøvning, og Hassel har klaret det ved at være selv-inkompatibel: når et pollen rammer et støvfang, tjekkes dets proteiner, og hvis pollenet har samme genotype som støvfanget, kan det ikke spire. Det er en skærm af proteiner på støvfangets overflade, der bestemmer om pollenet skal afvises eller modtages.

Hukket

I dag lunt, 8 gr. og meget lidt vind. Solen igennem ind i mellem. Ikke mange fugle på Hukket, Sølvmåge og Sandløber. En enkelt Sortand N.

Pælene har vist haft det hårdt - de hælder en del mod syd.

Filsø

Ingen vind og 5 gr. Is på søen, der kunne bære både 53 hejrer og 1000+ Bramgæs.

Bramgæssene stod først på Petersholm. Noget må have forstyrret dem, for de gik op og ned nogle gange for til sidst at lande på isen.

Længere ovre mod Vrøgum Klitplantage 2 stk. Blå Kærhøg hanner, der havde en gevaldig luftkamp.

Ved tårnet en flot Isfugl og et enkelt grisehyl fra Vandrikse. 4 syngende Sanglærker.

Kærgård

Båken ved Kærgård, en af de 11 tilbageværende og fredede båker langs Vestkysten. De er opført i 1880'erne og indgik i datidens navigation, suppleret med fyr med lys i. Alle båker er trebenede og har en unik form - en letgenkendelig figur - så man ikke skulle være i tvivl om, hvor man var. Båkerne har i dag ingen søfartsmæssig betydning, men bliver ligesom nogle redningsstationer holdt vedlige som kulturhistorie i det vestjyske klitlandskab.
Læs mere her: http://www.aldus.dk/fanoe/kaaver/jyllands-baaker.html

Silkehejre

I går meldtes der Silkehejre ud fra Tarm Kær. Afsted i dag, og den blev fundet ved Grødepladsen. Først sad den nord for åen, hvor der også var 2 stk. Sølvhejre. Senere lettede den og gik ned på markerne syd for Grødepladsen, hvor den sad lidt og så gik ned i en grøft og fouragerede. Ifølge DOFbasen eneste ex. i DK lige nu. Der har også været Silkehejre på Fanø i vinter, måske er det den samme.

Langt væk, men den er der...