![]() |
| 21dec17 Marbæk |
torsdag den 21. december 2017
torsdag den 28. september 2017
Havtorn
Hippophaë rhamnoides, slægten Havtorn, Sølvbladfamilien.
![]() |
| 28sep17 Hukket |
Havtorn eller bare "Torn" har længe været en overset plante i Danmark men i de senere år har flere og flere fået øjnene op for plantens anvendelsesmuligheder.
På afstand er der ikke rigtig noget, der fanger opmærksomheden - bladene er matgrønne på oversiden, og der er ikke farvestrålende blomster til at gøre reklame. Kun om efteråret gør planten mere ud af sit udseende, da der kommer mængder af orangegule bær, som vel også er det mest kendte ved den. Bærrene er i den grad anvendelige i køkkenet, hvor man kan bruge dem på mange måder både i desserter og hovedretter. Havtorn kaldes også "Nordens Citron", og man er ikke i tvivl om hvorfor, hvis man bider i et modent bær hen i september/oktober (i virkeligheden er det ikke et bær, men en nød som er omgivet af opsvulmet blomsterbund - men det er nemmere at kalde det et bær).
Torn indeholder mange gode sager: bladene er op til 25% protein og kan bruges til dyrefoder og til te. Frøet indeholder umættede fedtsyrer, og frugtkødet er rigt på vitamin B, C, E og K. Det ved droslerne godt, så når de trækker i oktober, mæsker de sig i Havtorn, før deres lange rejse går videre.
På latin hedder planten Hippophaë rhamnoides. Det andet led kommer af græsk rhamnos, der betyder "tornet busk" og endelsen -oides, der betyder "lignende", altså lignende en tornet busk. Det er jo nemt nok at forstå - det første led er mere interessant: "Danmarks vilde planter" forklarer sådan her:
"Slægtsnavnet Hippophaë kommer af et gammelt græsk navn, (hippophaés) på en tornet Vortemælk-art. Det afledes af hippos = "hest" og phéos, der betegnede en anden tornet halvbusk (en art Kvæsurt, Poterium spinosum, hjemmehørende i de østlige Middelhavslande)".
Udover at det er en noget tåget forklaring er den også ganske kedsommelig. Anderledes sjæl er der i Kim Gravenhorst's udlægning af sagen: Hippo betyder hest, det ligger fast, men phaos betyder "at skinne", så slægtsnavnet kommer til at betyde "skinnende heste". Baggrunden for dette skal findes 300 år før vor tidsregning, nemlig hos Alexander den Store, der som bekendt stod i spidsen for adskillige drabelige felttog. Under et af disse felttog lagde de trætte soldater mærke til, at deres heste var vilde med at æde nogle specielle orange bær og efterfølgende blev sundere at se på. Soldaterne lærte af dyrene og spiste en masse af bærrene, hvorefter de fik nye kræfter og tævede fjenden. Nu kan det jo godt være en skrøne, men historien er da meget god, og noget mere livagtig end den første. Og man kunne jo godt forestille sig, at de stakkels soldater var i vitaminunderskud og ved at spise de orange bær fik dækket behovet.
Torn indeholder mange gode sager: bladene er op til 25% protein og kan bruges til dyrefoder og til te. Frøet indeholder umættede fedtsyrer, og frugtkødet er rigt på vitamin B, C, E og K. Det ved droslerne godt, så når de trækker i oktober, mæsker de sig i Havtorn, før deres lange rejse går videre.
På latin hedder planten Hippophaë rhamnoides. Det andet led kommer af græsk rhamnos, der betyder "tornet busk" og endelsen -oides, der betyder "lignende", altså lignende en tornet busk. Det er jo nemt nok at forstå - det første led er mere interessant: "Danmarks vilde planter" forklarer sådan her:
"Slægtsnavnet Hippophaë kommer af et gammelt græsk navn, (hippophaés) på en tornet Vortemælk-art. Det afledes af hippos = "hest" og phéos, der betegnede en anden tornet halvbusk (en art Kvæsurt, Poterium spinosum, hjemmehørende i de østlige Middelhavslande)".
Udover at det er en noget tåget forklaring er den også ganske kedsommelig. Anderledes sjæl er der i Kim Gravenhorst's udlægning af sagen: Hippo betyder hest, det ligger fast, men phaos betyder "at skinne", så slægtsnavnet kommer til at betyde "skinnende heste". Baggrunden for dette skal findes 300 år før vor tidsregning, nemlig hos Alexander den Store, der som bekendt stod i spidsen for adskillige drabelige felttog. Under et af disse felttog lagde de trætte soldater mærke til, at deres heste var vilde med at æde nogle specielle orange bær og efterfølgende blev sundere at se på. Soldaterne lærte af dyrene og spiste en masse af bærrene, hvorefter de fik nye kræfter og tævede fjenden. Nu kan det jo godt være en skrøne, men historien er da meget god, og noget mere livagtig end den første. Og man kunne jo godt forestille sig, at de stakkels soldater var i vitaminunderskud og ved at spise de orange bær fik dækket behovet.
lørdag den 2. september 2017
Pilblad
Sagittaria sagittifolia, slægten Pilblad, Skebladfamilien.
![]() |
| 02sep17 Filsø Avlsgård |
Ret sjælden plante i Danmark. Vokser i lavt vand, gerne i åer og kanaler - her ved Filsø står den langs den vestlige bred, hvor den gamle afvandingskanal løber.
Det danske artsnavn er selvfølgeligt - ligeså det latinske, som kommer af sagitta, som betyder "pil" og "folia" (= "blad"). Det hører også til historien, at bladene har 3 former alt efter hvor langt planten er i sin udvikling: først dannes nogle lange, tynde undervandsblade, som udvikler sig til ovale svømmeblade i vandets overflade. Til sidst dannes de pilformede luftblade på meget lange stilke. På dybt vand kan planten blive under overfladen hele sæsonen.
Pilblad danner knolde (flerfoldsfrugter) på størrelse med valnødder, der overvintrer i dyndet. De er stivelsesholdige og kan spises.torsdag den 17. august 2017
Liden Ulvefod
mandag den 14. august 2017
Angelik
lørdag den 5. august 2017
Skov-Kogleaks
Blåbær
Glat Ærenpris
Dynd-Padderok
søndag den 18. juni 2017
lørdag den 17. juni 2017
mandag den 12. juni 2017
søndag den 21. maj 2017
Hunde-Viol
torsdag den 11. maj 2017
Liden Fugleklo
torsdag den 4. maj 2017
Hejrenæb
tirsdag den 2. maj 2017
søndag den 9. april 2017
Læge-Kokleare
Korsblomstfamilien.
Ved vandet mellem store sten i Rendbjerg. Øvre stængelblade siddende, de nedre langstilkede (hos Dansk Kokleare er alle stængelblade stilkede). Blomster i halvskærm, skulper kuglerunde og i klaser.
Slægtsnavnet Kokleare hentyder til bladene, der i form ligner en lille ske til at grave vinbjergsnegle (Cochlea) ud af huset. Artsnavnet officinalis betyder, at planten er brugt som lægeplante, da den har et stort indhold af C-vitamin. Er tidligere omtalt som "skørbugsurt".
Ved vandet mellem store sten i Rendbjerg. Øvre stængelblade siddende, de nedre langstilkede (hos Dansk Kokleare er alle stængelblade stilkede). Blomster i halvskærm, skulper kuglerunde og i klaser.
Slægtsnavnet Kokleare hentyder til bladene, der i form ligner en lille ske til at grave vinbjergsnegle (Cochlea) ud af huset. Artsnavnet officinalis betyder, at planten er brugt som lægeplante, da den har et stort indhold af C-vitamin. Er tidligere omtalt som "skørbugsurt".
![]() |
| Rendbjerg 09apr17 |
torsdag den 30. marts 2017
Havtorn på Hukket
torsdag den 2. marts 2017
Hassel
Så er det forår - Hassels hunblomster er kommet frem. De røde frynser er støvfanget, der lige akkurat rager ud af knoppen. Hassel er enbo, dvs. at samme plante har både han- og hunblomster. Det giver
en udfordring i form af at undgå selvbestøvning, og Hassel har klaret det ved at være selv-inkompatibel: når et pollen rammer et støvfang, tjekkes dets proteiner, og hvis pollenet har samme genotype som støvfanget, kan det ikke spire. Det er en skærm af proteiner på støvfangets overflade, der bestemmer om pollenet skal afvises eller modtages.
![]() |
| Varde 01mar17 |
en udfordring i form af at undgå selvbestøvning, og Hassel har klaret det ved at være selv-inkompatibel: når et pollen rammer et støvfang, tjekkes dets proteiner, og hvis pollenet har samme genotype som støvfanget, kan det ikke spire. Det er en skærm af proteiner på støvfangets overflade, der bestemmer om pollenet skal afvises eller modtages.
søndag den 19. februar 2017
Hukket
I dag lunt, 8 gr. og meget lidt vind. Solen igennem ind i mellem. Ikke mange fugle på Hukket, Sølvmåge og Sandløber. En enkelt Sortand N.
Pælene har vist haft det hårdt - de hælder en del mod syd.
Pælene har vist haft det hårdt - de hælder en del mod syd.
lørdag den 18. februar 2017
Filsø
Ingen vind og 5 gr. Is på søen, der kunne bære både 53 hejrer og 1000+ Bramgæs.
Bramgæssene stod først på Petersholm. Noget må have forstyrret dem, for de gik op og ned nogle gange for til sidst at lande på isen.
Længere ovre mod Vrøgum Klitplantage 2 stk. Blå Kærhøg hanner, der havde en gevaldig luftkamp.
Ved tårnet en flot Isfugl og et enkelt grisehyl fra Vandrikse. 4 syngende Sanglærker.
Bramgæssene stod først på Petersholm. Noget må have forstyrret dem, for de gik op og ned nogle gange for til sidst at lande på isen.
Længere ovre mod Vrøgum Klitplantage 2 stk. Blå Kærhøg hanner, der havde en gevaldig luftkamp.
Ved tårnet en flot Isfugl og et enkelt grisehyl fra Vandrikse. 4 syngende Sanglærker.
lørdag den 4. februar 2017
Kærgård
Båken ved Kærgård, en af de 11 tilbageværende og fredede båker langs Vestkysten. De er opført i 1880'erne og indgik i datidens navigation, suppleret med fyr med lys i. Alle båker er trebenede og har en unik form - en letgenkendelig figur - så man ikke skulle være i tvivl om, hvor man var. Båkerne har i dag ingen søfartsmæssig betydning, men bliver ligesom nogle redningsstationer holdt vedlige som kulturhistorie i det vestjyske klitlandskab.
Læs mere her: http://www.aldus.dk/fanoe/kaaver/jyllands-baaker.html
lørdag den 21. januar 2017
Silkehejre
I går meldtes der Silkehejre ud fra Tarm Kær. Afsted i dag, og den blev fundet ved Grødepladsen. Først sad den nord for åen, hvor der også var 2 stk. Sølvhejre. Senere lettede den og gik ned på markerne syd for Grødepladsen, hvor den sad lidt og så gik ned i en grøft og fouragerede. Ifølge DOFbasen eneste ex. i DK lige nu. Der har også været Silkehejre på Fanø i vinter, måske er det den samme.
![]() |
| Langt væk, men den er der... |
Abonner på:
Kommentarer (Atom)

















































